Récit
Mit navn er Anton Holst Lindén, jeg er 16 år gammel og har spillet amerikansk fodbold i seks år hos Herlev Rebels. Det kommende skoleår skal jeg gå på Svendborg Efterskole på deres amerikansk fodbold-linje, da jeg brænder for sporten og ønsker at udvikle mig både teknisk og fysisk.
Jeg er netop blevet udtaget til det danske U17 landshold i amerikansk fodbold, og vi skal i uge 42 repræsentere Danmark ved de nordiske mesterskaber. Det er en stor ære for mig – men det medfører også en række udgifter til bl.a.:
Træningsophold og camps
Tøjpakke og udstyr
Deltagelse i kampe og turneringer
Amerikansk fodbold er en nichesport i Danmark, og derfor er der ikke samme økonomiske opbakning som i mere udbredte sportsgrene. Sidste år løb de samlede udgifter til et lignende forløb op i omkring 10.000 kr. Da jeg skal gå på efterskole og ikke længere kan have fritidsarbejde som tidligere, søger jeg nu sponsorer, som kan hjælpe mig med at gøre drømmen mulig.
Som tak for støtte tilbyder jeg at gøre reklame for din virksomhed på min Instagram- og Facebook-profil, hvor jeg vil dele opslag og historier med logo, tak og omtale af jer som sponsor. Jeg vil også med glæde stille op til et billede i kampuniform med jeres logo, som I kan bruge på sociale medier eller i jeres markedsføring.
Jeg håber, du/I vil overveje at støtte en ung idrætsudøver i at repræsentere Danmark og dyrke sin passion på højeste niveau. Jeg stiller gerne op til en snak og kan give mere information, når jeg ved præcis, hvad omkostningerne bliver. Vi skal selvfølgelig være enige om, at der er en god kemi.
På forhånd mange tak for din/jeres tid og overvejelse.
Med venlig hilsen
Anton Holst Lindén
