Récit
Vil du hjælpe min bedste ven Robert og jeg med at bevise, at man godt kan være løsdrifthest, have et godt hesteliv med foldkammerater og have en rytter med et handicap OG samtidig stadig ride med på højeste plan i paradressur, så har vi brug for jeres donation for at kunne komme ud og bevise dette.
Formål med indsamlingen:
Jeg hedder Jeanett og sammen med min hest Robert udgør vi et makkerpar, som forsøger at begå os på højeste plan inden for paradressur, og jeg brænder for at komme ud og vise, at ridesporten er så meget mere end det, der på det seneste er blevet vist i medierne.
At ridning på højt plan også handler om, at have stor kærlighed til sin hest, at ride og træne den på dens præmisser.
At det der gør, at vi er med i toppen er, at vi kan noget helt særligt sammen som makkerpar, og at der også er plads til sådan en som mig
– en helt almindelig hestepige, der bare elsker at være lige der sammen med sin hest, og få oplevelser sammen med den og være i dens selskab, og ikke mindst få lov at vise medierne, at det er piger som mig, vi er flest af i ridesporten!
Hvis du ønsker at støtte “vindertype”, der tager afsted for at vinde og stå øverst på sejrskamlen, så er det rent ud sagt ikke os, du skal sætte dine penge på.
Bevares jeg kan godt lide at vinde, MEN det er ikke det, der driver mig!
Vil du derimod gerne støtte en sportsudøver, der samler på drømme og oplevelser sammen med hendes bedste ven, og kan finde glæden i at hjælpe os til det.
Ja, så vil jeg med allerstørste ydmyghed tage i mod alt den økonomiske hjælp jeg kan få.
Det allermest sårbare ved min sport er, at man aldrig ved hvornår man har haft sin sidste ridetur med sin makker.
Når man har med levende dyr at gøre og giver dem lov til at leve som en “rigtig” hest med fold og legekammerater, så er der en risiko for skader og at drømmene stopper pludseligt, og at man mister sin bedste ven.
Jeg vil så inderligt gerne forsøge at få oplevelsen om at kvalificerer mig til EM sammen med Robert, og det er her, jeg må bide min stolthed i mig og bede om hjælp økonomisk for at kunne komme afsted.
Lidt om Jeanett og Robert:
Jeg har været ude for 2 ulykker, der gør at jeg har et handicap.
Ulykken i 2019 fik mig til at sætte store spørgsmålstegn til, om jeg nogensinde, ville blive i stand til at komme ud på stævnebanerne igen, men med hjælp fra mine heste, har jeg fundet ud af, at jeg kan meget mere end jeg turde håbe på.
Når jeg siger, at Robert er min bedste ven, så er det ikke blot en frase.
Robert er vitterligt ikke blot et redskab, men er for mig et familiemedlem, og fuldstændig uerstattelig for mig.
Han er min makker, partner og jeg glæder mig hver dag over hans selskab.
Da jeg købte Robert i 2023 havde han mange udfordringer.
Han havde en øjensygdom og han er delvist blind på det ene øje.
Han havde store problemer med at køre i trailer, hvor han væltede og smed sig, et håbløst sadelleje, en ødelagt skridt og så havde han mistet lysten til at gå stævner, og skulle jeg købe ham, måtte jeg ALDRIG nogensinde sælge ham videre, og nårh ja.. Ejerne fortalte, at de tidligere havde vist ham til paralandsholdstræneren, der havde afvist ham.
Men jeg var fuldstændig ligeglad, og jeg var nok også en smule ufornuftig.
For da jeg mødte Robert faldt jeg pladask for ham allerede på staldgangen, og jeg tror, at om han så havde manglet et ben, så havde jeg stadig købt ham, og alle hans udfordringer skræmte mig ikke.
Den følelse jeg fik indeni, kan jeg stadig den dag i dag ikke helt forklare.
Jeg havde bare brug for en ny bedste ven, efter jeg på tragiskvis havde mistet min anden hest Sofus.
Så lige der var jeg fuldstændig ligeglad med om vi NOGENSINDE skulle kunne ride op ad midterlinjen til et stævne.
Jeg havde bare brug for Robert og på en eller anden måde fornemmede jeg, at han også havde brug for mig.
Heldigvis er jeg risikovillig og tør tage en chance.
Robert har vist mig, at det var godt jeg gav ham chancen, for her 1,5 år senere kan jeg sammen med ham meget mere end jeg troede muligt, og jeg knus-elsker ham, og han er et stort lys i min hverdag og en daglig glæde for mig.
Det seneste år har Robert bevist, at med kærlighed, at møde hinanden hvor man er, at give plads til at lege med hinanden, at turde tænke ud af boksen og gå lidt i mod strømmen i forhold til hvad alle andre gør, også giver pote og også kan skabe flotte resultater på topplan.
Alle Roberts udfordringer har nemlig løst sig, selvom jeg måske har fået et enkelt gråt hår eller flere undervejs.
Robert kan nu køre i trailer i fuldstændig ro og god balance og med en god tot wrap i munden samtidig. Han har fået en speciel lavet sadel, hans øjensygdom er der helt styr på og han bliver nu ofte honoreret med 8 for hans gode skridt, og vigtigst af alt, så er Robert begyndt at elske at gå til ridning sammen med mig.
Det er uanset om vi rider i skoven, på stranden eller en tur op ad midterlinjen til et stævne. Han giver mig følelsen af, at kunne ride til verdens ende, så længe bare ham og jeg gør det sammen.
I det 1,5 år Robert og jeg har været et makkerpar, er det blevet til en 3. plads til DM, sejr internationalt i 2stjernet og flere placeringer i 3 stjernede internationale stævner, og senest vandt vi 3 x sølv til NM for Danmark.
Alt dette imens at Robert stadig har fået lov til at bo i løsdrift sammen med andre heste, kun trænet udendørs i alt slags vejr, redet på strand og i skov, og ikke mindst med øje for, at Robert nyder oplevelserne lige så meget som mig, og at han altid får lov at være hest, ikke bliver pakket ind i dækkener og benbeskyttelse og altid får lov at rulle sig i den største mudderpøl.
Og vigtigst af alt, så er drømmene sket sammen med Robert og på hans præmisser og jeg er sindssygt stolt af, at dette altid har været vores “Code of conduct” i vores samarbejde.
At det handler om Robert og hans trivsel og humør, og så har vi alligevel nået mange af vores drømme allerede.
Det er jeg så stolt af.
Drømmen om EM og de udgifter der bremser os:
Først og fremmest, så kan jeg oplyse, at Robert ikke er en gangmaskine og nok heller ikke den ”bedste” hest rent kvalitetsmæssigt, der ville være der til EM, hvis vi er heldig at komme med.
Ja, folk må gerne grine og rulle øjne af, at “Hippie-Rytteren og løsdriftshesten med de slappe bagben” tror på, at de kan blande sig i toppen.
MEN jeg tror på Robert, og jeg tror på, at med en glad og arbejdsom hest og god ridning og samspil, så kan man også godt være med, og hvad vi ikke har i store gangarter, det har vi i stedet i god og korrekt grundridning og udførsel af øvelserne.
For det er det Robert er.
Altid en god kammerat og en makker jeg kan regne med.
En der aldrig svigter mig, og en hest der kan være det ”sikre stabile kort”, der kan repræsentere Danmark. Det er det, der er vores styrke og gerne skal kunne udligne, at vi ikke har de store gangarter.
Det jeg også drømmer om er at vise, at man godt kan holde hest på den måde som jeg gør og stadig være med, også uden det kræver udgifter til det helt store team af grooms, hjælpere og en træner, der SKAL med rundt til hvert stævne.
Jeg vil så gerne vise, at med lidt vilje, hårdt arbejde og ved at være tro mod sit hestehold og den enkelte hests trivsel, behov og glæde ved arbejdet, så kan man stadig være med blandt de bedste.
At det er nok bare at være ”mig og Robert”, der selv står for alt inkl. pasning af Robert og vores opvarmning mm. når man nu ikke har økonomien til andet, og at der også er en stor glæde ved at gøre det selv, og at så det kan lykkes alligevel.
Tiden vil vise om vi kan blande os, og jeg ved også, at der lægger et stort arbejde foran mig, for at kunne skaffe sponsorer og legater til, at hjælpe mig afsted til de kvalifikation stævnerne i udlandet som jeg skal ride for at kunne bevise, at Robert og jeg kan ride op i mod de allerbedste, og at landstræneren skal pege på os.
Med et helt almindeligt job, og som en der kommer fra en helt almindelig “leverpostej dansker familie”, og det er jo det de fleste af os kommer fra, så er jeg fuldt ud bevidst om, at det er økonomien, der er min “største svaghed” for at kunne gå hele vejen.
Det koster ca. 25.000-30.000 at ride et internationalt stævne.
Og skal jeg gøre mig gældende, så skal jeg umiddelbart ud at ride ca. 4 stk. + danmarksmesterskab som koster ca. 15.000 kr. at ride.
Så det er et stævne budget, der lyder på 135.000, og min indsamling lyder på 150.000, da sponsor.me tager en lille procentdel af indsamlingen.
Det er vigtigt for mig at nævne, at jeg ikke har fået et opkald fra landstræneren om, at vi på nogen måde er i spil til EM, for det kræver at jeg skal ud og vise, at vi er dem, hun skal pege på til kvalifikation stævnerne, og det er disse kvalificerende stævner min indsamling går til.
Hvis jeg ikke selv tør gå efter det, og forsøger at skabe rammerne, så vi er klar på alle fronter, så sker det i hvert fald slet ikke.
Og jeg tror på Robert!
Jeg er klar til at smyge ærmerne op og knokle yderligere på, og jeg må ud og banke på døre, søge legater og fonde og kæmpe for det, og også prøve at fortælle, at min og Robert historie er alt andet end det folk læser i medierne.
Jeg vil i hvert fald kæmpe for det og så må jeg sove, når jeg bliver gammel for så kan jeg sige at jeg gjorde alt hvad jeg kunne, og nu har jeg til en start bidt min stolthed i mig endnu engang, og rakt ud efter hjælp via denne indsamling.
Tak fordi du læste med så langt, og har I lyst til at dele vores indsamling på de sociale medier ville det gøre en kæmpe forskel for os.
De bedste hilsner Jeanett og Robert
PS.
For at give lidt tilbage til jer, der donerer, så vil jeg trække lod om et gratis foredrag/dressurkursus til den rideklub donationsgiveren vælger.
Så husk at skriv her i kommentarfeltet hvilken rideklub i vil lade foredraget/kurset gå til, hvis I bliver udtrukket.
Endnu engang tak for jeres støtte.
spelmann.dk
stutterispelmann
spelmann_drom_til_virkelighed/